Teknisk Landsforbund trækker besøgende til R-18

07-09-2018

Der er stor interesse for R-18, som netop har meldt fuldt booket. Hos Teknisk Landsforbund har den nye messe vakt interesse og derfor de har derfor inviteret en række it- og produktionsteknologer.

I næste uge afholdes R-18 for første gang. Der er stor interesse fra både robot- og droneindustrien, men nu også fra en række studerende.  Teknisk Landsforbund har samlet it- og produktionsteknologer fra nord til syd, som alle mødes i Odense.

Det er studerende inden for produktionsteknologi, it-teknologi og bachelorer i produktudvikling og teknisk integration fra bl.a.  Aalborg, Aarhus og Sønderborg, som kommer forbi messen torsdag d. 13. september.

Messens formål er netop at udbrede kendskabet til og fortælle om gevinsterne ved de nye teknologier, og her giver det mening at inkludere de studerende. Robotbranchen, særligt på Fyn, udvikler sig på flere parametre og hvert år skabes hundredvis af nye jobs i industrien. Derfor gælder det om at få fat i fremtidens arbejdskraft så tidlig som muligt.

Teknisk Landsforbund er en fagforening for bl.a. teknikere inden for automation, it og elektronik, og de ønsker at udbrede budskabet om og nyhederne inden for disse industrier, så de sikrer, at deres medlemmer har de mest relevante og nyeste kompetencer.

Studerende fra øvrige uddannelser er velkommen til at besøge R-18 messen torsdag d. 13. september.

Du kan møde Teknisk Landsforbund på stand B-2734 i hal B.

 

VELKOMMEN TIL
E-18 Danmarks største Elektronikmesse & R-18 Danmarks nye Robotmesse.

Messerne afholdes sideløbende og samtidigt med hver sit fokus og begge med spændende konferenceprogram, workshops og udstilling.

Forhåndstilmeld dig og kom hurtigere ind på messerne her.